Referencer


Svend Mygind, Korsør
"Jeg har i flere omgange haft en ubetinget fornøjelse af at have lært "min ynglingshousesitter" at kende; ikke mindst for nogle år siden, da jeg rejste 3 måneder til Sydamerika. Jeg bor på landet i et større hus, og da jeg holder meget af dyr, består pasningen også i at tage sig af husets schæferhund, norske skovkat, moskusænder og høns. Stedets islandske heste skulle kun nydes fra stuevinduet og haven. Jeg har efterfølgende og af flere omgange kunnet lokke Hanne til Sjælland, hvor hun såmænd også har knyttet kontakter til naboer og familier i området, som nyder hendes besøg, når hun er her. Jeg håber også på, at jeg i fremtiden kan gøre brug af Hanne, når lejlighed byder sig.

 

Charlotte og Kim Malmgren, Flensborg:
Som mange er Charlotte og jeg tit i en vanskelig situation når vi skal på ferie. Hvem skal passe vor dejlige hund Coco og passe på vort hjem? Denne gang var vi så heldige at få en henvisning fra en arbejdskollega. Der skal jo noget til inden man lukker et fremmed menneske ind i sit hjem.
Vi kontaktede Hanne Struensee Schmidt som gav et rigtig godt og tillidsvækkende indtryk. Vi tog afsted til Rom og Hanne flyttede ind. I ugen der gik tænkte jeg selvfølgelig på hvordan det mon gik. Coco er jo en stor og stærk dobermann på 40 kg, så det kan godt kræve sin mand at styre hende. Med der var absolut ingen grund til bekymring. Da vi kom hjem var alt i den skønneste orden. Alt var pænt og ordentligt og Coco var glad. De var blevet rigtig gode venner. Også to af mine naboer nævnte, at det så ud til at gå godt.
Jeg giver gerne min bedste anbefaling til Hanne Struensee Schmidt og vil helt sikkert benytte mig af hende igen.

 

Thomas Bryceland, Lystrup:
To all concerned
Some times you want people to hear your opinion, this is one of those times. I would like to recommend Miss Schmidt as a house sitter, she cares about every thing she does and gives 100%. If you have pets then they will be in very good hands and will be content until you return home. Thank you Hanne for keeping my house safe :)

 

Christa Holmgaard, Nordborg:
Hanne er højt værdsat her hos os. Når hun er i Nordborg, nyder min hund Bibi godt af gåture ved stranden og jeg er tryg ved at overlade mit dyrebareste eje til Hanne. Hanne har desuden en nøgle, så hun kan låse sig ud og ind, når jeg ikke er hjemme. Jeg har altid kendt Hanne og ved, at Hanne er et menneske, jeg kan stole på, og Bibi og jeg synes begge, at det er "galt hygle", når hun kigger ind.

 

Helle Graversen, Vejle:
En kvinde kom en dag og bankede på vores dør. Jeg havde godt set hende i området, og hun havde også kommenteret på vores dejlige hund. Det viste sig, at hun netop kom på grund af vores hund, Basse, som hun ville høre, om hun måtte gå med af og til. Vi var lige blevet forældre og tiden var ikke helt den samme til vores hund, og derfor takkede vi lidt måbende ja til tilbuddet. Hanne passede på daværende tidspunkt hus for en mand i området og savnede selskabet af en firbenet på sine gåture. Det var ret tydeligt for os, at det var til glæde for både Hanne og Basse. Hun havde et godt tag på ham, han lystrede hende og forgudede hende!! I løbet af ret kort tid, ja få uger, kom vi i en situation, hvor jeg lagde en nøgle og sendte Hanne en sms og spurgte, om hun ville kigge over og lufte Basse i løbet af dagen. Vi var på daværende tidspunkt på fornavn med hinanden og havde et telefonnummer, men ellers var Hanne et meget nyt bekendtskab og alligevel havde hun vores fulde tillid. Vi kan på det varmeste anbefale Hanne som ven af huset, hun er den perfekte hunde- og housesitter. Jeg ville til hver en tid føle mig tryg ved at overlade både hjem og dyr til Hanne, hun er ansvarsbevidst, tillidsvækkende og en skøn person.

 

Bodil og Poul Smith, København V:
I november/december sidste år var vi på en 6 ugers rejse til Sydamerika og spugte derfor Hanne, som vi har kendt i lang tid og har fuld tillid til, om hun ville bo i vores lejlighed i de 6 uger. Vi har en 3. sals lejlighed centralt i København. Det fungerede rigtig godt. Lejligheden stod ikke tom og var derfor ikke så interessant for eventuelle indbrudstyve, og det føltes trygt for os. Det var dejligt at komme hjem til en ren, "beboet" lejlighed, hvor blomsterne var passet, posten lå fint i bunker, fryseren fungerede (vi har før været ude for en fryser, som var gået i stykker og var fuld af fordærvede varer, da vi kom hjem fra ferie) og alt var i den skønneste orden. Vi vil absolut bruge Hanne igen, når vi skal ud at rejse.